Biodynamisk kranio-sakral terapi
En blid behandling for krop og nervesystem
Biodynamisk kranio-sakral terapi er en blid behandlingsform, der arbejder med kroppens egne rytmer og ressourcer – uden hårde tryk, knæk eller manipulation.
Jeg hjælper både babyer, børn og voksne med at finde ro og balance gennem let fysisk kontakt, der støtter kroppen i at give slip og genfinde balance.
Behandlingen er for alle aldre – fra spædbørn, der lige er kommet hjem fra hospitalet, til voksne på 80+.
Blid behandling med stor effekt
Når kroppen selv får lov at hele
Navnet kranio-sakral fortæller, at behandlingen tager udgangspunkt i kranie og korsben – men i praksis arbejder jeg med hele kroppen og hele nervesystemet. Det foregår med lette berøringer, hvor jeg lægger mine hænder let på kroppen.
Du bliver ikke manipuleret – du bliver mødt
Der er ingen manipulation, ingen knæk, ingen massage. Kun rolig, tilstedeværende kontakt – hvor jeg arbejder med energien og sundheden i dig.
Den form for kranio-sakral terapi, som jeg tilbyder dig, hedder biodynamisk kranio-sakral terapi. Fokus er sundheden i dig. Den er inde bag det problem, du har.
Fra lægevidenskab til heling af din krop
Historien bag kranio-sakral terapi – og hvordan den virker i dag. Den første, der beskrev og underviste i kranio-sakral terapien var William Sutherland (han var osteopat og læge i USA i 1920érne). Han fandt ud af, at hvis kranie pladerne ikke bevægede sig frit, kunne det give både fysiske problemer som hovedpine eller smerter andre steder i kroppen eller det kunne give psykiske problemer.
Dine kranie-plader bevæger sig
Han mærkede, at kranie pladerne bevægede sig i en rytme, som i dag kaldes kranio-sakral rytmen. Den kan mærkes på hele kroppen som en ind- og udånding. Ved at holde på sit hoved og hjælpe kranie-pladerne til at bevæge sig frit igen, kunne han på egen krop mærke, at han fik det bedre igen.
Den viden bruges fortsat i kranio-sakral terapi i dag til at hjælpe din krop til at få det godt igen.
Din krop har svaret
Til sidst i hans levetid gjorde han dog mindre fysisk ved kroppen, og i stedet lyttede han til kroppen med sine hænder.
Han opdagede, at kroppen havde flere rytmer og de var langsommere end kranio-sakral rytmen. Han lod kroppen gøre det, den havde brug for, uden at han havde en intention om, at kroppen skulle være på en bestemt måde for at have det godt.
Det er det, du får her i klinikken
Jeg følger ikke en plan – jeg følger din krop
Jeg har dermed ikke en intension om, at din krop skal mærkes på en bestemt måde for at have det godt. Det er kun din krop, der ved, hvordan den har det bedst.
Det kan tage tid for din krop at finde ud af det, og derfor er det oftest nødvendig med en række behandlinger.
Da jeg selv blev smertefri – en personlig rejse med biodynamisk kranio-sakral terapi
Du kan læse om min egen rejse med at opdage, hvordan biodynamisk kranio-sakral terapi kunne hjælpe mig med det, lægen kaldte kroniske smerter.
Da min krop fik lov at slippe sine spændinger i sit eget tempo, gennem en række behandlinger, slap den de kroniske bækkensmerter.
Ikke healing – men en dyb kontakt med kroppens egne rytmer og egen sundhed
Det er ikke healing, hvor jeg beder universet om hjælp, men i stedet er det energien i dig, der er i fokus. Jeg sanser de forskellige rytmer i kroppen, som har hver deres bevægelser.
Når jeg sanser disse rytmer, kan din krop blive mere afspændt og slippe smerter.
Under behandling med biodynamisk kranio-sakral terapi kan der ske:
Babyer kan reagere ved at blive:
- Stille og rolige og trække sig lidt ind i sig selv, for kort efter at pludre videre
Børn kan reagere med at:
- Falde i let søvn
- Blive stille eller reagerer modsat med uro, fordi roen i kroppen er uvant for dem
Nogle voksne kan fortælle:
- “Min krop blev tung, på en dejlig måde”
- “Jeg vidste godt, jeg lå her på briksen, men jeg følte mig vægtløs på samme tid”
- “Jeg kunne ikke holde fast i mit tankemylder. Der blev helt rolig i hovedet”
- Der er mange måder, du eller dit barn kan reagere på under behandlingen. Alt sammen blot udtryk for forandringer i kroppen.
Biodynamisk kranio-sakral terapi til babyer
Mange babyer har stor glæde af biodynamisk kranio-sakral terapi – og jeg har rigtig god erfaring med hvis baby har følgende problematikker:
Fladt baghoved, kigger kun til en side, ondt i maven, night terror, selvstimulering/gnubbe sig, skævt baghoved, spændinger og smerter og søvnproblemer.
Behandlingen foregår i babyens tempo og med mor eller far tæt på. Du kan læse mere om de enkelte problematikker, som jeg har rigtig god erfaring med at hjælpe med siden min start som biodynamisk kranio-sakral terapeut i 2012. Tryk på den problematik, du ønsker at hjælp til:
Biodynamisk kranio-sakral terapi til børn
Børn reagerer ofte kropsligt på overbelastning, stress og ubalancer – og her kan biodynamisk kranio-sakral terapi være en god hjælp til jeres hverdag.
Du kan opleve dit barn, der har svært ved at finde ro og nemt bliver overstimuleret. Der er mange nedsmeltninger i hverdagen og der tager jeres energi. Dit barn gør sådan, fordi nervesystemet er på overarbejde og det kan biodynamisk kranio-sakral terapi ofte hjælpe med.
Jeg møder dit barn i øjenhøjde og min vigtigste opgave er, at dit barn føler sig mødt og accepteret, selvom I kommer for at få hjælp til et problem hos jeres barn. Inde bag det problem, som dit barn har, er der et sundt barn og det er mit fokus.
Som andre forældre har sagt:
“Vi vidste, der var et andet barn inde bag uroen”
“Det var dejligt; at vores barn blev mødt og ikke gjort forkert”
Du kan læse her om forskellige problematikker, som jeg har rigtigt god erfaring med at hjælpe børn med: Hidsighed, indlæringsvanskeligheder, night terror, skoleparathed, selvværd, søvn, tics, psykisk balance og teenager.
Ofte kombinerer jeg biodynamisk kranio-sakral terapi med sansemotorik, da mange af de børn, jeg møder, har stor glæde af at få hjælp til deres sanser i en periode.
Klik på den problematik, du gerne vil læse mere om:
Biodynamisk kranio-sakral terapi til voksne
Mange voksne kommer med overbelastning, spændinger eller smerter, som kroppen har forsøgt at kompensere for længe. Biodynamisk kranio-sakral terapi hjælper dig med at slippe spændinger i kroppen – og finde roen igen.
Du kan her læse om Lone, som har valgt at bruge biodynamisk kranio-sakral terapi til hjælp til af forskellige problematikker gennem en årrække.
Du kan her på læse om de forskellige problematikker, som jeg har god erfaring med at hjælpe ved: Hjernerystelse, hold i nakken, hovedpine, kæbespændinger, migræne, muskelspændinger, lændesmerter, piskesmæld, PTSD, rygsmerter og stress.
Klik på den problematik, du gerne vil læse mere om:
Det handler ikke om at trykke, manipulere eller “fikse” noget. Behandlingen gør, at din krop arbejder med dit problem i det tempo, som din krop er klar til. Det handler om at skabe ro og balance i kroppen til, at den selv kan hele – fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.
Ønsker du hjælp til en anden problematik?
Har du en anden problematik, end jeg har beskrevet, er du meget velkommen til at kontakte mig for at høre, om jeg tænker, jeg kan hjælpe dig.
Voksne, jeg møder i klinikken siger bagefer
Hvad gør jeg nu - jeg er klar til at få hjælp
Du finder ledige tider i linket her.
Har du brug for at tale med mig inden behandling? Ring endelig i min telefontid – kontakt mig her.
Når du har booket en tid, får du en bekræftelse på mail med praktiske oplysninger. Check at du modtager den. En behandling varer op til 55 min.
Vi ses på Tirsbækvej 24, 7120 Vejle Ø, til aftalte tid. Parkering er lige foran døren.
Gå ind gennem den sorte dør. Jeg står desværre ikke lige klar og åbner døren, så bank ikke på, gå bare ind. Her er en sofa, du kan sidde og vente i. Der er toilet lige ved venterummet, hvis der er behov for det.
Jeg henter dig til aftalte tid. Jeg har en kort pause mellem hver klient. Derfor er det forventelig, jeg er klar til aftalte tid. Så der er ingen ventetid her.
Venlig hilsen
Annette Spangsberg
Eksamineret og RAB-registreret Biodynamisk kranio-sakral terapeut, til både børn og voksne
Sundhedsautoriseret Sygeplejerske – Psykoterapeut
Tæt på Motorvej E45, når du kommer fra Horsens, Kolding, Fredericia, Hedensted, Århus, Haderslev, Åbenrå, Sønderborg, Ålborg eller Fyn/Odense. En del klienter kører gerne et stykke, når de møder den hjælp, de har brug for. Måske gælder det også for dig?
Se mine priser på kranio-sakral terapibehandling og forløb her
Du kan betale pr. behandling. Du kan også købe forløb til 3, 5 eller 10 behandlinger med rabat. Det beslutter du blot ved betaling efter første behandling.