Skævt baghoved hos baby

Du har opdaget, at din babys baghoved er blevet skævt. Det kan ses som

• En fladhed i den ene side af kraniet i baghovedet.
• Ørerne sidder ikke lige meget fremme på hovedet
• Babys hoved er skæv at se på forfra (ses ikke altid)
• Babys hoved er forskudt, når du kigger på kraniet fra oven
• Der kan ses en lille fordybning i kraniet, hvor det er fladt

Her er årsagen til skævt baghoved

Årsagen kan ligge i, at din baby foretrækker at kigge mest til den ene side eller at dit barn er stærkest i den ene side af kroppen.

I dag skal de små babyer ligge på ryggen ifl. Sundhedsstyrelsen anbefalinger. Bivirkningen kan være et skævt baghoved, da nogle babyer kigger mest til den ene side pga. spændinger eller forskel i hvor stærk kroppen er fra den ene side til den anden.

fladt baghoved behandles med biodynamisk kranio-sakral terapi

Min baby vil kun kigge til den ene side

Når din baby har fået en favoritside at kigge til, øges risikoen hurtig for et skævt kranie.
Årsagen til at din baby kigger til den ene side kan være:

Biodynamisk kranio-sakral terapi til baby med skævt baghoved

Behandling med Biodynamisk kranio-sakral terapi tager udgangspunkt i din baby, og hvor din baby har sine udfordringer, som har givet et skævt baghoved.
skævt baghoved og dermed skævt kranie hos baby

Årsag til skævt baghoved hos din baby

Jeg vil se efter årsagen til, at din baby helst kigger til den ene side og ikke kan dreje hovedet så nemt til begge sider. Årsagen skal behandles, så din baby først og fremmest kan kigge til begge sider. Det er vigtigt for, at din baby igen kan få tryk på kraniet i alle mulige stillinger.

Skævt baghoved rettes med biodynamisk kranio-sakral terapi

Samtidig er fokus på selve skævheden i kraniet, som din baby gennem kranio-sakral terapi får hjælp til at rette ud igen.

Jeg arbejder med selve kraniet, samlingerne mellem kranieknoglerne og bindevævet omkring kraniet med den særlige tilgang, som biodynamisk kranio-sakral terapi er.

Det er en meget blid tilgang, hvor jeg ligger mine hænder på, men jeg rykker og trykker ikke på din babys kranie.

Fokus på hele kroppen, ikke kun kraniet

Vi kan ikke på forhånd vide, hvor problemet med et skævt baby hoved eller fladt baghoved er opstået. Under behandlingen sanser jeg ind, hvor jeg skal arbejde med netop dit barn.

Under mine hænder får kroppen mulighed for at komme i balance igen. Fokus er både på selve kraniet, men også på kraniets samspil med resten af kroppen. Spændinger i kroppen kan nemlig trække i dit barns kranie.

Desuden arbejder jeg med hals musklerne og nakkemusklerne, som ofte også er spændt og forhindrer fri bevægelighed, samt kan trække skævt i hovedet og dermed babys kranie.

Stramme halsmuskler kan holde hovedet til den ene side

Dit barns stramme halsmuskler behandles meget blidt, så det ikke gør ondt på dit barn.

Desuden vejleder jeg dig i, hvordan du bedst holder dit barn, løfter dit barn og lejrer dit barn, i forhold til netop dit barns problematik. Børn, der har fået skævt hoved eller skævt kranie, er det ikke nok at sige til jer, drej barnets hoved til den modsatte side.

Dit barn har svært ved det, fordi noget er mere spændt i kroppen og andet kan være mindre spændt/stærkt

Jo før, du kommer til behandling med dit barn, jo hurtigere vil de stramme muskler komme i balance.
Drejer det sig kun om stramme muskler, er få behandlinger ofte nok. Er baghoved blevet skævt, skal I være indstillet på et behandlingsforløb med kranio-sakral terapi behandlinger. Du kan læse mere om et forløb under fladt baghoved.

Hvad kan du gøre for at undgå skævt baghoved hos din baby ?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at din baby kan kigge frit til begge sider.

Når du læser med her, har din baby sikkert allerede problem med et skævt kranie, som følge af at din baby netop ikke kan kigge frit siderne.

Men det kan der gøres noget ved, som ovenfor beskrevet. Men læs med, for nedenstående råd vil også være nogle, I skal arbejde med hjemme under et behandlingsforløb for det skæve kranie.

Gode råd til at undgå skævt baghoved

“Hjælpemidler” kan forværre et skævt baghoved

Undgå skråstole og autostole (kun til kørsel i bil) da hovedet let holdes fast i en stilling, og samtidig får din baby ingen chance for at bevæge hovedet i forskellige retninger. 

Nogle bruger hjertepude for at undgå fladt kranie, men puden forhindrer din baby i at bevæge sit hoved frit til siderne. Jeg har også fået tilbagemeldinger om, at hjertepuden blot lavede et andet tryk på kraniet. Så var der et nyt problem.

Jeg vil anbefale at få dit barn behandlet, så dit barn kan kigge frit til begge sider og dermed bliver trykket fordelt på hele kraniet.

baby får biodynamik kranio-sakral terapi

Har det skæve baghoved nogen betydning for dit barns sundhed?

Nogle vil møde svaret, at det kun er kosmetisk. Men erfaringen viser dog, at nogle får gener af et skævt baghoved i form af smerter senere i livet. Desuden vil ører, der ikke sidder symmetrisk kunne give problemer med at briller altid sidder forkert eller er svære at tilrette.

Min egen erfaring med et spændt kranie

Min egen erfaring er, at et spændt kranie i den ene side af hoved, gav mig hovedpine gennem mange år. Jeg prøvede briller, medicin, mange behandlinger. Uden hovedpinen forsvandt. Først da jeg startede uddannelse som kranio-sakral terapeut og selv fik mange behandlinger, fik jeg hjælp til min hovedpine.

Mit kranie bevægede sig ikke så frit i venstre side, og havde givet mig hovedpine.

Jeg havde ikke et skævt kranie, men alligevel nok spænding i kraniet, at det gav nemt gav mig hovedpine.

Hvornår er det for sent at gøre noget ved det skæve kranie?

Det er lettest og hurtigst at arbejde med det hos mindre børn. Men der kan fortsat arbejdes med kraniet, selvom baby er 6 eller 8 mdr. Jeg har også behandlet børn på et par år og en dreng på 9 år, hvor kraniet forandrede sig.

Min anbefaling er at gøre noget ved det skæve kranie, så snart I opdager det, så går forandringen hurtigst. Samtidig er det meget nemmere at få lov at behandle på en baby på 6 mdr, end en aktiv baby på 9-10 mdr. Men det kan godt lade sig gøre.

Kraniet består af bruskplader, som gennem barnets opvækst bliver til knoglevæv og dermed sværere at arbejde med. Så længe det fortsat er brusk, er det lettere at behandle.

Hvornår er det for sent at gøre noget ved et skævt baghoved?

En mor spørger: “Er det for sent at gøre noget ved mit barns skæve baghoved, mit barn er 7 mdr., andre siger, der ikke kan gøres noget?”
Med biodynamisk kranio-sakral terapi kan der sagtens gøres noget ved din babys skæve baghoved.

Baby kranie blev fint, selvom behandling først startede ved 8 mdr alderen.

For nyligt mødte jeg igen et forældrepar, hvor jeg for nogle år siden behandlede deres datter for skævt kranie. De havde desværre fået at vide, at efter 4 mdr var der ikke noget at gøre. Men hendes kranie var så fint rundt i dag, og behandlingen her i klinikken var først startet, da hun var 8 mdr.

baby kigger til den ene side og får skævt kranie

Selina fik hjælp til sit skæve baghoved med kranio-sakral terapi

“Min datter startede hos Annette, da hun var omkring 3 måneder. Hun havde et meget skævt baghoved og kolik. Det var et fantastisk syn at se, hvordan Annette langsomt kunne rette hendes hoved ud, det hjalp virkelig på Selinas humør.

Var der problemer med maven undervejs, så hjalp hun med det.

Annette har et fantastisk tag på de helt små børn. Dejlige rolige omgivelser, Selina nød det virkelig og jeg er taknemmelig for at få en glad og smilende datter”

Venlig hilsen Michelle Laursen

Hvor mange kranio-sakral terapi behandlinger skal jeg forvente?

Jeg kan som behandler kun anbefale dig at gøre noget ved problemet så tidlig som muligt, du opdager det, jo lettere er det hjælpe. Kraniet hos små babyer består af brusk, men med alderen bliver det til knogler og dermed sværere at rette.

Dog er den del af kraniet, som udgør baghovedet (occipital knoglen) først færdigudviklet som 3-årig. Du skal forvente nogle behandlinger, men antal er forskelligt fra baby til baby.

Det er individuelt, hvordan barnet tager imod behandlingen, og hvor skævt hovedet er ved opstart af behandling. Selina her ovenfor fik 9 behandlinger, men nogle vil kunne klare sig med færre behandlinger og andre skal have flere.

I får vejledning med hjem herfra

Det er samtidig vigtigt, at I har vejledning med hjem herfra om, hvordan I bedst stimulerer jeres baby, så begge sider af kroppen bliver lige stærke. Det vejleder jeg i under et behandlingsforløb. 

Hvis dit barn kan kigge frit til begge sider, men fortsat er mest stærk i den ene side, vil dit barn senere kunne få svært ved at krybe korrekt og senere bliver kravlet meget svært. I stedet vil baby nemmest kunne lave et Tarzan kravl eller en anden asymmetrisk måde at komme frem på.

Min egen erfaring med konsekvenser af et skævt baghoved

Jeg møder af og til lidt større børn i klinikken, hvor forældre fortæller, at barnet som lille havde en favoritside, og senere svært ved at kravle eller slet ikke har gjort det.

Men ingen vejledte dem dengang i sammenhængen mellem et skævt kranie grundet en stærk krop i den ene side og senere motoriske udfordringer.

Derfor er det vigtigt for mig, at I får al den hjælp til jeres barn, så dette kan undgås.

Læs meget gerne her, hvor en behandling forløber med en baby.

Eksamineret biodynamisk kranio-sakral terapeut Annette Spangsberg
skævt kranie og skævt baghoved behandles med kranio-sakral terapi

Har du brug for hjælp til din baby med skævt kranie?

Vil du have hjælp til din baby med skævt kranie, kan du kontakte mig i telefontiden, hvis du har spørgsmål inden første behandling.

Er du klar til at booke en tid, kan du gøre det online.

Med venlig hilsen

Annette Spangsberg
Eksamineret Biodynamisk børne-kranio sakral terapeut – både børn og voksne
Motorikvejleder
Sygeplejerske

Egen klinik i rolige omgivelser i Assendrup, lige udenfor Bredballe, 7120 Vejle Øst – gratis parkering lige ved døren.

Nedenfor kan du læse om behandling af babyer og om lignende problematikker.

Se mine priser på behandling og forløb her

Du kan betale pr. behandling. Du kan også købe forløb til 3, 5 eller 10 behandlinger med rabat. Det beslutter du blot ved betaling efter første behandling.